”Således, Camilla, svandt den lyse sommer.” Tja, sådan kan
man også sige. Vende tilbage og kigge på det, skyde det frem foran sig og
betragte det nysgerrigt. Sætte det midt i hovedet, og glemme dets egentlige
kontur, men lade det leve som en svag elektrisk eller måske snarere akustisk
summen. Camilla. Husker det ikke, ved det ikke, findes ikke, er ikke, var ikke.
Men så alligevel lyset, næsens kryben langs jorden med de irriterende myrer,
småknaldene fra kitinvæsener og vredet for at lade de gule blomster stryge
langs ørerne. Krydderiet der langsomt vokser sinusudvidende op, indvendig moustache, forkølelseshelbredende, kritpibehvid, blåligrøg, minihestepærernes vellugt”
- begyndelsen af novellen ’C’ fra ’Og andre histoier’.
Klaus Rifbjerg, 1964
Ingen kommentarer:
Send en kommentar