Blogger Widget

torsdag den 28. maj 2015

Ausmuteants, The Guilt, Artificial Monuments og Sir Richard Bishop


Jeg har omtalt, at Jacco Gardner og Palace Winter spiller på Loppen i morgen aften. Men det er ikke det eneste fredag byder på af anbefalelsesværdige koncerter. Ungdomshuset får besøg af australske Ausmuteants, der spiller synthpunk à la Suicide, The Normal, Devo og The Screamers. På plakaten finder man også den svenske pige/dreng-punkduo The Guilt fra Helsingborg, samt danske Artificial Monuments med medlemmer fra Moth, Metro Cult og Chainsaw Eaters. DC MC Ebber bestemmer beatet før, mellem og efter showene.





Global lægger scene til en eksklusiv koncert fra den modsatte ende af spektret. Den amerikanske blues-, avantgarde- og eksperimentalguitarist, Sir Richard Bishop, der har lavet plader de seneste tredive år, dels med Sun City Girls, dels solo, kommer forbi. Bishops kompositioner er blevet kaldt barske, fornyende og enigmatiske. Det er jo så op til hver enkelt, hvilken betydning man lægger i den beskrivelse. En ting er dog sikkert. Bishops spil skal nok både udfordre ham selv, som publikum. Kom tidligt, da koncerten er med et begrænset antal unummererede siddepladser.

Her ‘International Zone’ fra Sir Richard Bishop seneste album, ‘Tangier Sessions’, som Drag City udsendte i februar 2015.


Ingen kommentarer: