Blogger Widget

mandag den 18. maj 2015

Mellemblond i Mod Strømmen


Kan det passe, at jeg kun kan finde to anmeldelser af Mellemblonds nye plade, ’Fra Et Sted’, der udkom for knapt en måned siden? Eller venter aviserne, bladene, magasinerne mv. på, at vinyludgaven bliver tilgængelig? Det sidste er ønsketænkning. Sådan er det næppe, selvom hovedmanden Kristoffer Munck Mortensen er én af landets skarpeste sangskrivere i disse år.

Recensenten i Soundvenue, der en passant, ikke kritikeren, men magasinet, også har set sig lune på Molly, The Entrepreneurs og Palace Winter, sidstnævnt besøger Mod Strømmen, d. 28. maj, taler blandt andet om, at sangene har fået et ”viseagtigt præg” med ”mange poetiske højdepunkter”. Mens Berlingske udsendte er ude med superlativer som ”Niveauet er ganske enkelt svimlende højt på … albummets første halvdel” og ’Fra Et Sted’ er ”en af årets allerfineste dansksprogede rockplader”. Kan ord som disse være så svære at forstå? Åbenbart.

Bedøm selv og glæd Jer til, at Kristoffer Munck Mortensen kommer forbi Mod Strømmen nu på torsdag, d. 21. maj. Stil ind på 98.9 FM eller den direkte stream, kl. 18.00.


Undskyld, der er lige dukket endnu en anmeldelse op. Gaffa er også vild med pladen.

Ingen kommentarer: