Blogger Widget

søndag den 10. maj 2015

“No Hope Communism, No Hope Capitalism…”


I maj og juni 1981 spillede The Clash sytten udsolgte koncerter i Bond International Casino i New York, som en form for promotion for albummet ’Sandinista!’. Oprindelig var der planlagt otte shows, men bandet, der stod på nippet til at bryde igennem til det helt store marked, var talk of the town. Snart sagt alt, hvad der kunne krybe og gå af New York-”kulturpersonligheder”, mødte op, enten for at blive fotograferet sammen med de fire briter eller bare for at hænge ud i det eftertragtede backstage-område.

En af disse var beatdigteren og så meget andet, Allen Ginsberg. Efter at have konverseret bandet backstage, blev han inviteret med på scenen for at sige nogle velvalgte ord om Nicaragua. I stedet foreslog han, at bandet ledsagede ham musikalsk til en tekst, ’Capital Air’, som han havde skrevet året før, efter at være vendt hjem fra Jugoslavien. Her var det, ifølge Ginsberg selv, gået op for ham, at “police bureaucracies in America and in Eastern Europe were the same, mirror images of each other finally,”.

Lydklippet her viser tydeligt, hvordan Ginsberg gennem årene havde udviklet sine anti-autoritære rants til en kunstform i sig selv.


Ingen kommentarer: