I april hørte jeg 0% i Råhuset. Ikke
at forveksle med det indonesiske band af samme navn. Tværtimod. 0% består af
folk fra den københavnske hardcore- og
punkundergrund og spiller en sammensætning af subgenrer fra firserne. Bandet
tæller Peter Bonneman fra blandt andet Gorilla Angreb, Amdi Petersens Armé og
Sun Bather, Peter Larsen fra The Monoliths, samt Per Gerhard fra OD Dødsprinsen.
For at indkredse den lyd 0%
arbejder med, kommer her to forskellige takes på trioens cover af folkmusikeren
Derroll Adams’ ‘Portland Town’. En sang, Adams skrev tilbage i 1957, som en
mindesten over Koreakrigen. Mens vi taler om det, så er 0% ikke det første
danske orkester, der prøver kræfter med den fortættede og ordknappe og måske derfor
holdbare protestsang. I 1965 udsendte duoen Cy & Maia nummeret på single.
Og her originalversionen:
Stil ind nu på torsdag, d. 11, juni, kl. 18.00,
på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream
Ingen kommentarer:
Send en kommentar