Den seneste times tid eller mere,
har jeg hevet gamle bøger ind og ud af reolen. Jeg har bladret frem og tilbage
på jagt efter ’Bøn Til Den Moderne Mentalitet’. Otto Gelsteds ironiske
trosbekendelse fra 1925. Den er der et sted, jeg har nemlig haft teksten sat op i
glas og ramme over toiletkummen i en af de lejligheder, jeg tidligere har boet
i.
I ’Litteratur Håndbogen 1’ af Ib
Fischer Hansen, har jeg fundet bidder af ordene. Blandet andet de afsluttende
linjer:
”Jeg er rede til at døde mine naturlige drifter og modstå alle
fornuftens fristelser, at jeg endelig helt må overgive mig til det moderne
verdensbillede og nå den fuldkomne forvirrings bundløse salighed. Amen”
Det er alt, indtil videre. Måske
skal jeg op på loftet og rode. Til gengæld dukkede Jess Ørnsbos digt ’Credo’
fra den samfundskritsike, ’Digte Uden Arbejde’, der kom i 1977, op i en
antologi:
”Jeg tror på folkestyret
Jeg tror at mælken sæben maskinerne
trænger til repræsentation
Også de udenlandske især
de amerikanske
Jeg tror på uddannelsen
jeg tror rygraden vokser med
et ryk op gennem taget
Jeg tror på alle
de heltidsansatte mider der får
osten til at vokse
Jeg tror på dynamitten
der får banken til endelig at foretage
den yderst nødvendige udvidelse
Der er en sandhed i paddehatten
og dens sky
blot som en forstørrelse af hjernetågen
i en mindre majorpande
En granat er aldrig løgnagtig
Inde midt i eksplosionen
lever et dusin mennesker intenst en tiendedel
af et sekund inden
de skilles
og går hver til sit
I modsætning til plastret
der aldrig kommer
for sent
og hvis tavshed…
Jeg tror på alkoholens fremkaldervædske
på alle syner direkte
efter lærebogen
samt verdenshistoriens
uendelige
miskundhed
der har efterladt en fuld
i skjorteærmer og sixpence
hér
uden for mit vindue
og han gylper en lunge op
mens nogen slår
på natten med et dumpt
redskab”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar