"The greatest
singer I've ever heard. The epitome of natural greatness. Unfortunately for
some, he set the standard I'd be looking for in singers forever".
- Berry Gordy, Jr., producer,
sangskriver og grundlægger af Motown Records, om Jackie Wilson i selvbiografien
’To Be Loved’, der kom i 1995.
I torsdagens Mod Strømmen, spillede Orcas The Animals 1966-coverversion af Jackie Wilsons 1964-hit 'Squeeze Her,
Tease Her (But Love Her)'. Min paratviden var sat ud af funktion hin aften
eller også kan det have noget med at gøre, at jeg ikke hørte ordentlig efter,
da nummeret snurrede på grammofonen. Hvorom alting er, så kender jeg originaludgaven
med Jackie Wilson, ganske godt.
Jackie Wilson blev født i Detroit,
Michigan i 1934. Han var en af de signifikante og mest dynamiske musikere i årene,
hvor rhythm and blues transformerede sig til soul. Hvis han havde fået lagt et fødselshoroskop,
tvivler jeg på, at det på nogen måder kan have været dækkende for Jackie Wilsons
alt for korte liv. Han døde i 1984, kun 49 år gammel, hvoraf han havde ligget i koma i de seneste ni år, efter et massivt hjerteanfald i 1975.
Wilson voksede op i Highland Park,
hvor Henry Ford åbnede sin først bilfabrik i 1909, en af de barskeste bydele i
fødebyen. Faren var alkoholiker, moren sang i kor. Wilson slægtede dem begge på.
Som ni-årig sluttede han sig til en gospel-kvartet, der var afholdt i kirker i
området. Han elskede at synge, men var ikke mere religiøs end de penge han
tjente, hurtigt blev omsat til billig vin. Som femten-årig blev han for anden
gang idømt forvaring i en af byens institutioner for ungdomskriminelle. Her
lærte han at bokse, hvilket førte til en kort og hektisk amatørkarriere, før
moren tvang ham til at holde op. Sytten år gamle giftede han sig for første
gang, fordi han skulle være far. Løse rygter fortæller, at han mindst var far
til ti børn, før fælden klappede.
Ægteskabet blev begyndelsen på
musikken. Sammen med fætrene, Levi Stubbs, Joe Stubbs og Hubert Johnson dannede
han The Falcons. Levi fik senere sejlene til at blafre med The Four Tops, mens Joe og
Hubert blev medlemmer af Hank Ballards The Midnighters. På det tidpunkt var Wilson
på foranledning af talentspejder Johnny Otis, kommet med i gruppen The
Thrillers, der senere blev til The Royals. I 1953 blev han hyret af Billy Ward
til at afløse den uhyre populære Clyde McPhatter i The Dominoes, der var rendt
af pladsen for at danne sin egen gruppe, The Driftes. Wilson satte ikke sit lys
under en skæppe. Storskrydede fortalte han, at han var en langt bedre sanger
end McPhatter. Hvilket han måske havde ret i?
Det blev til tre rimelig fede år i
The Dominos, før Jackie Wilson gik solo. I 1957 singledebuterede han med ’Reet
Petite’, der damals blev et moderat hit, senere har den solgt millionvis worldwide.
Sangen var skrevet af Berry Gordy, Jr., Roquel ’Billy’ Davis, samt Gordys søster,
Gwendolyn. Trioen komponerede og producerede yderligere seks singler for Wilson,
‘To Be Loved’, ‘I'm Wanderin’, ‘We Have Love’, ‘That's Why (I Love You So)’, ‘I'll
Be Satisfied’ og ‘Lonely Teardrops’. Sidstnævnte toppede den amerikanske
pop-hitliste og solgt over en million eksemplarer.
Derfra er det en historie om op-
og nedture. Ekstravagante udskejelser, nye fuldtræffere, utallige kvindebekendtskaber, tragedier,
anholdelser, på randen af fallit, skilsmisser og stofmisbrug, depressioner, omvendelse
til jødedommen, indspilninger med Count Basie og LaVern Baker, skudt i maven af en
jaloux fan eller var det hans kone, der affyrede pistolen?, mord på en søn og hyldestsange af Van Morrison
og Tupac Shakur. Plus alt det andet…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar