Blogger Widget

mandag den 5. oktober 2015

Acorn Falling i Mod Strømmen


Acorn Falling har støt og roligt opbygget et fornemt ry på den internationale eksperimental-scene. Det ry har projektets anden udgivelse, ’2nd Plateau Of Normalcy’, der så dagens lys i begyndelsen af året, ikke rykket en tøddel ved, nærmest tværtimod.  

I dansk sammenhæng udskiller Acorn Falling sig ved, at det allerede fra de første indspilninger, har fået en hjælpende hånd af anerkendte, udenlandske musikere. På debuten, ’Cabinet oOf Curiosities’, fra 2011, medvirkede cellist John Contreras fra Current 93/Baby Dee og perkussionist Thomas Wydler fra The Bad Seeds. Gæstelisten på ’2nd Plateau of Normalcy’ tæller, udover geninviterede Contreras og Wydler, også violinisten Zef Noise fra Bauhaus/Peter Murphy, guitarist og bassist Peter Principle fra Tuxedomoon og komponist mv. Joseph Budenholzer fra Backworld.


Som man kan høre, veksler Acorn Falling mellem det monumental støjende til sarte, fortættede lydlandskaber. Det er ambitiøst, stemningsfuldt, til tider skræmmende og ikke mindst billeddannede. Et af de emner, jeg formentlig tager op med hovedkomponisten, Lars Kivig, nu på torsdag, er, om han har haft en klar idé om, hvilke instrumentalister, han gerne ville have med og om han i så fald har indlagt individuelle passager til disse i musikken. Eller er det opstået ved tilfældigheder?

Anyway, lyt med på torsdag, d. 8 oktober, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ingen kommentarer: