Jeg har ingen idé om, hvor og af
hvilken grund, jeg hørte, om den ethiopiske, saxofonist Getatchew Mekurya,
første gang. Men jeg er vild med de to plader, han indspillede med det
hollandske avantgarde-/anarkopunkband, The Ex. ’Y’anbessaw Tezeta’ fra 2012 og
’Moa Anbessa’ fra 2006. Det var Getatchew Mekurya, der kontaktede The Ex, efter
han i 2004 havde hørt dem ved et par festivaler. Han genkendte noget i deres
musik, der mindede ham om de grupper, han spillede i som ung i Addis Abeba. Siden
blev det til mere end hundrede koncerter sammen.
De senere år har Mekuryas helbred skrantet.
Han kunne ikke længere tage på turné. Getatchew Mekurya døde i går, 81 år
gammel.
Her ‘Almaz Yèharèwa’ fra ‘Negus Of Ethiopian Sax’, der blev indspillet i 1970, men først kom i 1972. Efterfulgt
af ’Ethiopia Hagere’, der stammer fra albummet ’Moa Anbessa’, som Getatchew
Mekurya lavede sammen med The Ex:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar