”Tag med på et trip du aldrig vil glemme igennem rockhistorien fra den
tidlige rock'n’rolls uskyldige teenageoprør, over den psykedeliske rocks
bevidsthedsudvidende stræben efter Utopia, punkrockens totale desillusionerede
oprør imod alt og den ekstreme metals frie fald udover afgrunden!”
- således præsenterer Sune Køter
Kølster releaseaftenen, der finder sted i Pumpehuset, lørdag d. 14. maj, for
sit nye ambitiøse konceptalbum, ’Sune Køter Kølster & The Rock History’.
Kølster har skrevet det hele og får undervejs på pladen besøg af blandt andet
Andy La Rocque (King Diamond), Peter Peter (Sods, Bleedergroup), Anders Koppel
(Savage Rose, Bazaar), Mads Heldtberg (Düreforsög) og Povl Kristian (Lars HUG,
Bleedergroup, Hotel Hunger).
Nu på torsdag kigger Kølster
forbi Mod Strømmen. Det bliver spændende at høre, hvordan idéen er undfanget og
hvilke tanker han har gjort sig under arbejdet med albummet. De senere år har Kølster
mest lavet filmmusik, men der har også været tid til at spille urban græsk
folkemusik, bedre kendt som rebetiko, de fleste vil dog nok kende Sune Køter
Kølster fra punkbandet, Guddommelig Galskab.
Lyt med, d. 14.
april, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream
Ingen kommentarer:
Send en kommentar