Garagerock med et moderne touch. Velproduceret uden for mange dikkedarer. Tempo
og timing betyder om end ikke alt, så forholdsvis meget indenfor genren som The
Yeah Force har kastet sig over med hæsblæsende energi. Begge ting er til stede,
selvom jeg savner lidt kant hist og her. Men det er muligvis dét, der sker, når
man forsøger at vække liv i en musikform, der havde sin heyday i tresserne,
blev genfortolket i firserne og fik en ganske populær revival i nullerne. Jeg
ved det ikke. Måske har The Yeah Force svaret?
Nu på torsdag, d. 28. april, kommer
The Yeah Force forbi Mod Strømmen. Bandet, der tæller tidligere medlemmer af Cherry
Overdrive, Pilgrimz, A Devil Dimension og Total Heels, debuterede i februar med
albummet ’Ambassadors’, der har fået en meget fin modtagelse. Især i magasiner,
som normalt beskæftiger sig med heavy metal og dertil knyttede musikarter. Er
garagerocken på vej et nyt sted hen eller er det en ren og skær tilfældighed,
at udgivelsen får så pæne skudsmål i blade, jeg forbinder med tungere rockmusik?
Anyway, lyt med på enten 98.9 FM
eller via den direkte livestream på torsdag, kl. 18.00
Ingen kommentarer:
Send en kommentar