Blogger Widget

tirsdag den 24. januar 2017

Spillestedet Global i de kommende måneder i Mod Strømmen


På fredag åbner Global op for 2017 med en udsolgt koncert med russiske Huun Huur Tu fra den centralasiatiske Tuva-provins. ”Strubesang og shamanmusik, som synes at komme fra en anden verden”, står der i koncertbeskrivelsen. Udsolgt til strubesang, nu må jeg bede om mine himmelblå! Eller nej, lad bare de himmelblå ligge. Det lille spillested på Nørre Allé 7 på Nørrebro, har nemlig, gennem det seneste årti, formået at få publikum ud til de mest ejendommelige genrer og stilarter fra hele verden. Det kommer også til at ske i 2017.

På torsdag præsenterer Mod Strømmen, så meget vi kan nå af Globals koncertprogram i de kommende tre-fire måneder. Vi har forsøgt at gentænke faconen. I adskillige år har booker Peter Hvalkof været forbi studiet. Han kommer ikke denne gang. I stedet får vi besøg af et par stykker af dem, der får Global til at køre rundt. Frivillige ildsjæle, der har deres gang i verdensmusikmiljøet, og ved, hvad der rør sig rundt omkring i den store vide verden.

Stil ind, d. 26. januar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. Som noget nyt kan man ligeledes fange radiosignalet på Tunein.

Plakaten foroven er vist ikke helt opdateret. Tjek Globals hjemmeside for fuldt program

Ingen kommentarer: