Lyse nætter. Midsommer. Roskilde
Festival. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har travet Dyreskuepladsen
tynd omkring dette tidspunkt på året. Hvis jeg gjorde mig en smule umage, kunne
jeg nok sjusse mig frem til antallet. But
who cares. Jeg ved dog, at summen overstiger gennemsnitsalderen på festivaldeltagere,
der ligger omkring de 23 år, som RF har formået at holde gennem alle årene.
Imponerende. Hvor mange andre musikfestivaler kan prale af det?
Selvom Mod Strømmen allerede har
sendt to optaktsudsendelser om RF 17 (lyt her og der), og adskillige af de acts,
der bliver rekommanderet i programmerne, kommer til at gå igen i de kommende
dages musikanbefalinger, så vil jeg dog forsøge at gøre min vej gennem
festivalen, en kende mere realistisk. Jeg kan ikke nå det hele. Sådan er det.
I dag søndag, er ikke min dag.
Sagt på en anden måde, jeg begiver mig ikke til Roskilde senere. Københavnske Værket spiller ellers på Rising, kl.
17.00. Alt omkring bandet virker særdeles sympatisk, jeg har imidlertid
stadigvæk svært ved at nå ind til deres moderne take på progrock. Om det bare
er mig, skal jeg lade stå upåtalt hen.
Mandag ser bedre ud. Man kan eksempelsvis
begynde dagen med at hænge ud ved den nye East-scene, hvor Worldly, et sammenrend af djs fra det københavnske worldmiljø,
spiller plader fra kl. 12 - 18. Programmet Varme Rytmer på netradioen Heartbeat.dk,
havde forleden besøg af nogle af de medvirkende vinylsamlere. Her kan man få en
forsmag på, hvordan dagen måske kommer til at forløbe. Jeg fortsætter i verdenssporet. Når klokken
nærmer sig 18.30, skal jeg forbi Rising, for at høre danske The KutiMangoes. Navnet siger
formentlig det hele. Hvis ikke, kan jeg oplyse, at det er afrobeat. En af de
hotteste musikgenrer, når der bliver festet igennem i København i disse år.
Tirsdag kan man også begynde ved
East-scenen, hvor det aarhusianske spillested Tape har sat programmet sammen fra kl. 12 – 18. De første timer
bliver med resident-djs, hvorefter Puyain Sanati alias Grammar Of Movement tager over med et elektronisk sæt, der et sted
bliver beskrevet som både ”tåget” og ”råt”. Senere kommer den engelske klub-dj,
Lee Gamble.
Indimellem kan man bevæge sig over
til Rising-scenen. Først omkring kl. 14.00, hvor den fandenivoldske sekstet Pardans, som jeg endnu mangler at høre
live, går på. De nævner selv The Pop Group og The Birthday Party som fundamentale
inspirationskilder. Kl. 15.30, forbliver jeg lidt i samme stemning.
Aarhusianske Modest er ligeledes
påvirket af de kuldslåede firsere. Bandet var ellers gået mere eller mindre i
hi eller i det mindste på stand-by, indtil de fik en henvendelse fra RF om at
spille. Derefter fik de røven med sig. I maj udkom ep’en ’Pretty Sure It’s
Honest’ på Mikkel Holm Silkjærs (Yung) label, Shordwood.
Göteborgske ShitKid, der bærer det borgerlige navn Åsa Söderqvist og har rødder
i feministisk punkrock, ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal forvente mig af. Hun
dukkede op sidste år med en fuldstændig smadret lo-fi ep. Debutalbummet ’Fish’
er lige udkommet og selvom det er pænere end ep’en, ja, så har jeg nok rimelig
høje forhåbninger til koncerten på Rising, kl. 18.30.
The Love Coffin, der lukker campingdagene ned, det vil sige kl.
23.00 på Rising, er pensum for alle, der holder af regulær og uforfalsket rockmusik.
De er nok et af landets bedste bands for tiden. Hvis ikke det bedste!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar