Blogger Widget

tirsdag den 3. oktober 2017

Flemming Borby og Jens K i Mod Strømmen


’Hell Is Too Far’, hedder Flemming Borbys nye plade, der kom på gaden, d. 1. september. Albummet er indspillet i Berlin med hjælp fra folk, som blandt andet har turneret og indspillet med Tindersticks, Moby, Debbie Harry og L7. Hvis éns langtidshukommelse ellers fungerer, så husker man måske Borbys navn fra The Poets, Greene og Labrador. Tre mere eller minde toneangivende bands fra den danske indiescene fra firserne, halvfemserne og nullerne. Siden da har Borby helliget sig det tyske marked. Han er bosat i Tyskland, hvor det er blevet til et utal af koncerter. Ikke bare i den tyske hovedstad, men ud over det store land mod syd.


Jens K er efterhånden en gamle kending af Mod Strømmen. Jeg vil derfor ikke gå i detaljer med hans meritter, her og nu. Bare fortælle, at Flemming Borby og Jens K har slået pjalterne sammen, så at sige. De optræder sammen, hvor de hver især spiller deres egen sange. Senest på spillestedet 5e i Den Brune Kødby, mandag aften. Hvordan idéen til det samarbejde opstod, kommer vi formentlig til at høre mere om i udsendelsen. Borby producerer iøvrigt Jens Ks kommende plade, den første siden ’Sekunder Overalt’, der udkom i 2013.

Stil ind, kl. 18.00, torsdag d. 5. oktober, på enten på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream. Mange tak.

Foto: Michael Marquard Lund fra 5e, mandag aften.

Ingen kommentarer: