En af de kunstnere, der er blevet spillet flest gange, når radio-programmet Mod Strømmen har haft gæster på besøg, er den tidligere Screaming Trees´ frontmand, Mark Lanegan. Sidste torsdag, hvor The Village Idiot var forbi, hørte vi ham både som soloartist og i bandsammenhæng. Makkerskabet med Isobel Campbell er også værdsat.
Der er nyt på vej fra den engelske producerteam Soulsavers, som Mark Lanegan før har givet en hjælpende hånd. Denne gang, har Lanegan været co-writer, ligesom han selv synger det meste af materialet. Derudover medvirker Jason Pierce fra Spiritualized, Mike Patton fra Roskilde-aktuelle Faith No More, Gibby Haynes fra Butthole Surfers og Richard Hawley.Som et forskræp for den nye plade, har Soulsavers lagt singlen ’Sunrise / You Will Miss Me When I Burn’ (det tætteste denne blog i dag kommer Skt. Hans) ud på nettet. A-siden er skrevet af Lanegan og bliver fremført af Will Oldham, alias Bonnie ’Prince’ Billy. B-siden er tilbage fra Oldham’s dage i Palace Brothers og bliver sunget af Mark Lanegan. Det lover godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar