’Alene for damer! Anvisning til at gøre lykke hos herrerne’

Hvis der er nogen som helst, mod forventning, naturligvis, som går rundt i en forvildelse og tror, at selvhjælpsbøger er et forholdsvis nyt fænomen, så kan de godt tro om igen. I et af de opslagsværker, jeg bruger som godnat-lekture, faldt jeg over ’Alene for damer! Anvisning til at gøre lykke hos herrerne’. Skriftet er godt og vel hundrede år gammelt og kom ifølge titelbladet i 9000 eksemplarer.

I forordet fortæller den anonyme forfatterinde; ”jeg har erfaringer over for mændene, jeg har været tre gange gift”. Grundlaget for at få succes hos mændene beror på sundhed. Bade og frisk luft er vigtigt, mens det ikke er tilrådeligt at ”spadsere eller sidde længe i måneskin”. I samme åndedrag understreger hun, at ”megen læsning af romaner af spændende indhold er noget af de skadeligste, en ung pige kan hengive sig til”. Men som sagt, så er det, det ydre, der betyder mest. Hvis én ung piger er lidt for mager, ja så går det an at drikke en bajer eller to om dagen. Hvis man lider af klamme hænder, så vask dem i cognac.

Med fundamentet på plads, går bogen videre med gode råd om de kvindelige virkemidler. Øjnene har en helt særlig betydning. Det hedder, at ”et alt for livligt spil med øjnene har kostet mangen pige hendes ro og velfærd”. Det går dog an, at sende den man ”synes om” et længselsfuldt blik, men opdager han det, så ”må man holde inde igen, og det må vare noget, før man benytter det igen”. Barmen betyder selvfølgelig også en del. Hvis det bliver gjort med måde, så kan en fladbrystet pige rette op på det ad kunstig vej. Noget andet er, hvis man bruger vat i ørerne, så skal det skiftes hver dag, da ørerne ”ved deres fremspringende stilling bemærkes meget”. Unge piger bør endvidere ikke tage deres kunstige tænder ud og vise dem til herrerne. Det er heller ikke ligegyldigt, hvor pigerne søger fritidsadspredelse. Rosport er bandlyst, fordi de der ”tilegner sig let et matrosagtigt væsen og sprog”. I selskab med en herre, er det utilstedeligt at bruge vendinger, som ”Hold Dem på måtten!” eller ”Godmorgen, mine blanke støvler”.

Hvis nu en mand har fattet interesse for en pige og et stævnemøde bliver sat op, så bliver der advaret mod ”den slags håndtryk, hvor modparten med ring- eller langfingeren kilder det indvendige af hånden”. Det er usømmeligt og påtrængende. Efter frieriet, der helst skal være skriftligt eller endnu bedre foregår i moderens påsyn, følger så den svære forlovelsestid. Herunder bliver de pæne piger varskoet om ikke at fortabe sig i kysset. ”Det hede kys, hvori der ligger en salighed, en beruselse”, men som udgør et af de farligste øjeblikke. Det drejer sig om at blive ”herre over sig selv, og den opblussende lidenskab … som mange ønsker og frygter på én gang”.