”I et sådant anfald af meget doven selvglæde tændte jeg en joint, for
at bekræfte mig selv i at det eneste der for alvor betyder noget er mig selv.
Og kun mig. Selv i en lille skov i en landsby 30-40 kilometer fra Bruxelles er
der stof nok til eftertanke for resten af livet. Allerede som 40-årig har du
erfaring nok til at skrive de bøger, du skal skrive. Sådan tænkte jeg.
Og så var det, at gravhunden Max kom forbi og pissede på mig.
- Står du ligefrem dér og pisser på mig?
spurgte jeg, fuld af forbløffelse.”
- fra ’Samtaler med en gravhund’
af Jan Sonnergaard. Trykt første gang i De standaard, 31. marts 2005. Her fra
’Gamle Historier’, 1990-2008 (2009)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar