Det er ikke mere end et par dage
siden, at jeg forsøgte at sætte ord på J. Tex & The Volunteers. Da skrev
jeg, at de ”spiller en form for
countryrock med elementer fra backwoods blues og hillbilly”. Grundlæggende
burde jeg nok have tilføjet.
Den nye plade, ’House On The Hill’,
rummer tolv skæringer, deriblandt nogle velvalgte coverversioner. I forhold til
tidligere, har trioen skruet ned for den mere rodfæstet twang og befinder sig
et sted, hvor folk bliver til low-key country eller er det omvendt? Tilsat en
snert sigøjnerjazz og fransk chanson.
Hør fx. denne version af Bobby
Bare’s ’Detroit City’ eller J. Tex’s egen ’Carnival Girl’.
Men hvorom dette handler, så
kommer J. Tex forbi Mod Strømmen, torsdag d. 6. december, mellem kl. 18-20 (98.9
FM / 98.8 Hybrid). Det glæder jeg mig til.
Billedet er neglet fra Stone Solid Press.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar