På fredag begynder Images
Festival 2013. Det organisatoriske står Center for Kultur og Udvikling under
Udenrigsministeriet for. Det er der ikke meget undergrund i. Programmet byder
på film, litteratur, kunst, foredrag og debatter, samt ikke mindst musik fra
den tredje verden. Undskyld udtrykket, jeg ved godt, at det stammer tilbage fra
den kolde krig, men i min begrebsverden er det stadig dækkende for Syd- og
Mellemamerika, Afrika og store dele af Asien. Ikke så meget snak.
Dronning Louises Bro er centrum
for Images Festival i København. Al trafik bliver lukket de aftener musikken
spiller, kørebanen og et par brokonstruktioner gør det ud for dansegulv. På
åbningsdagen optræder et af verdens største afropop-acts, malinesiske Amadou & Mariam. Jeg har hørt dem et par gange til
Roskilde Festival. De var også med ved kick-off arrangementet for VM i fodbold i
Sydafrika, hvor de sammen med Alicia Keys, John Legend, Tinariwen og Shakira
spillede for mere end 80.000 mennesker og hundredevis af millioner af tv-seere.
De er i den grad værd at tjekke ud og så er det tilmed gratis. Hvis ikke man har
fået nok, kan jeg på det kraftigste anbefale at slå et smut forbi Global bagefter, hvor The
Alaev Family går på scenen, kl. 24.00.
Allerede i morgen, torsdag d. 29.
august, er der regulær rockmusik med Melodikas nye signing, North Ship, i
Studenterhuset i Købmagergade. Den 11. oktober kommer debutpladen ’Murder River’.
I aften tager jeg i KB 18 for at
høre Cosmonauts. Her ’Shaker’ fra ’Persona Non Grata’, der netop er udsendt af Burger Records.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar