Blogger Widget

lørdag den 24. august 2013

The Records applauderet


Jeg har aldrig forstået, hvorfor powerpopbandet The Records har fået etiketten ”the British Big Star”. Big Star er i en klasse for sig selv. The Records har skrevet fremragende sange. Ingen tvivl om det. Numre som ‘Teenarama’ og ‘Starry Eyes’ taler for sig selv. For mig at høre, har de dog et tydeligt engelsk approach, der peger mere i retning af landsmændene i Bad Finger.

The Records blev dannet på asken af pubrock-gruppen The Kursaal Flyers i 1977. Mellem 1979 og 1982 udsendte de fire album. I 1978 blev de hyret til at bakke Stiff Records nye starlet, amerikanske Rachel Sweet op på ’Be Stiff Tour’. Sangskriverene Will Birch og John Wicks komponerede i øvrigt også ’Hearts In Her Eyes’ til The Searchers’ meget overraskende comeback-plade i 1979.

Nu har det australske label, Zero Hour Records, der ikke er uvant med hyldest-plader, helt tilbage i 1992 lavede selskabet én til The Beat, udsendt ’The Records Tribute: Starry Eyed’. Herpå hædrer en række mere eller mindre ukendte orkestre fra hele verden The Records fortræffelige popperler. Lad mig begynde med de band, jeg kender en smule til. Donovans Brain, produceren Ron Sanchez hjertebarn, der i denne inkarnation blandt andet tæller Bobby Sutliff fra The Windbreakers og Deniz Tek fra Rado Birdman mv.. The Split Squad, som består af Keith Streng fra The Fleshtones, Clem Burke fra Blondie, Michael Giblin fra Parallax Project og Eddie Munoz fra Magic Christian/The Plimsouls. Bill Lloyd, der blandt andet har medvirket på album med Ray Davies, Cheap Trick, Glenn Tilbrooks fra Squeeze, samt countrystjerner som Buck Ownes og Steve Earle. Dertil kommer Dan Sarka & The Sometimes Why, Zombie Western Baby, Mike Dees, The Broken Rekkids, The World Record med flere.

Ingen kommentarer: