Blogger Widget

søndag den 22. december 2013

BEAT 2013 (3 af 8)

Af Ole Lindved Sværke

2013, musikåret, hvor David Bowie gjorde comeback og Lou Reed afgik ved døden - ingen af delene spiller dog den store rolle når jeg tænker tilbage på, hvad der er årets bedste plader 2013. Så, som man siger i England: Without any further ado, her er mit bud på de bedste albums i 2013:

TOP 10 I ALFABETISK RÆKKEFØLGE:


Boards of Canada - Tomorrow's Harvest
Næsten ligeså overraskende som at David Bowie og My Bloody Valentine kom med nye plader, var det, at Boards Of Canada kom med nyt efter 7 års stilhed. Albummets reference er denne gang 80'ernes VHS-æra, hvilket illustreres fint med den kitschede introjingle, og produktionen leder da også mine tanker hen på både Blade Runner og diverse obskure scifi- og gyserfilm som man kunne forestille sig at se på datidens moviebox.

Bill Callahan - Dream River
Bill Callahan holder musikalsk legestue. På de seneste albums i eget navn har Callahan været på musikalske eventyr, der på den ene side har ledt ham væk fra Smogs lofi-lyd, men som samtidig har været umiskendeligt Bill Callahansk ikke mindst pga det altid sikre og finurlige sprogunivers og hans drævne fortællestil. 


Mikal Cronin - MCII
Cronin kan sin klassiske pop- og rockhistorie og leverer en række powerpop-sange, der alle sidder lige i skabet. Det er fra første lyt en absolut fornøjelse at være i selskab med disse sange, der balancerer rigtig fint mellem det iørefaldende og alvorlige.

Deerhunter - Monomania
Monomania er ikke ligefrem et album, der byder sine lyttere indenfor, og det har da også taget mig et stykke tid at acceptere dette musikalske kluddetæppe samlet af beskidte garagerockere, klassisk indiepop og musikalsk legelyst. Men som altid er der musikalske perler at finde hos Bradford Cox og Deerhunter.


John Grant - Pale Green Ghost
Hvor forgængeren, den meget vellykkede og helstøbte Queen of Denmark, var svøbt i 70'er vellyd, træder John Grant med Pale Green Ghost ind i et mere elektronisk univers indtil albummet pludselig svinger tilbage til 70'erne igen. Pale Green Ghost er derved knapt så helstøbt, men rummer stadig en række fantastiske sange og tekster.

Tim Hecker - Virgins
En kraftudladning af en plade, der skal høres i sin helhed og som bare vokser og vokser. Endnu engang bliver man belønnet, hvis man giver sig god tid og tør dykke ned i Heckers mørke og forvrængede univers, hvor melodierne er godt gemt inde bag disen og godt nede i mosset.


Jon Hopkins - Immunity
Et årets bedste og mest helstøbte elektroniske albums. Minimalistisk på overfladen og dog komplekst når man dykker ned i produktionen. Beatsne og de ambiente stemninger er velafbalancerede og gør pladen perfekt til de lange køreture.

My Bloody Valentine - M B V
Det var meget overraskende, da man tilbage i februar-måned kunne vågne op til en ny My Bloody Valentine-plade - 22 år efter mesterværket Loveless, der, parentes bemærket, er en af de plader, der har haft størst betydning for undertegnede. Og M B V skuffer ikke, omend det ikke er et helstøbt mesterværk som Loveless - dertil stritter sangene og produktionen i lovlig mange forskellige retninger.


These New Puritans - Field Of Reeds
Det er næppe en kvalitet i sig selv, at Field Of Reeds giver mig lyst til at lytte til personlige favoritter som Gil Evans, Talk Talk, David Sylvian og Robert Wyatt, men albummet fungerer heldigvis også på egen hånd. Det er dog et album, der kræver sin lytter, da det hele tiden balancerer på kanten mellem det banale og det avangardistiske.

Yo La Tengo - Fade
Yo La Tengo har nu gennem 30 år, med sikker hånd og benene solidt plantet på jorden, leveret album på album af høj kvalitet, men også med mange musikalske afstikkere. Fade er deres mest helstøbte album i mange år - afdæmpet og meget fokuseret.

OG 10 MERE... OGSÅ I ALFABETISK RÆKKEFØLGE:

Arcade Fire - Reflektor

Juliana Barwick - Nepenthe

Neko Case - The Worse Things get...

Grouper - The Man Who Died In His Boat

Grumbling Fur - Glynnaestra

Laurel Halo - Chance Of Rain

Julia Holter - Loud City Song

Hookworms - Pearl Mystic

Ty Segall - Sleeper

Thee Oh Sees - Floating Coffin

TOP 5 - DANSKE... OGSÅ I DEN DER ALFABETISKE RÆKKEFØLGE:


Mellemblond - Lysvågen

Papir - III

Pinkunoizu - The Drop

Skammens Vogn - Asfalt

Spids Nøgenhat - Kommer Med Fred

Ingen kommentarer: