Aarhusianske Narcosatanicos er
ikke for sarte sjæle. Jeg mangler stadig at høre dem live. Hvis der er hold i
rygterne, hvorfor skulle der ikke være det? Ja, så er jeg in for treat. Sagt på godt dansk, så forventer jeg at få en
ordentlig én på sinkadussen i et inferno af noisepunk, dissonans, skurren, anarki,
fuzz, kraut, saxofon og guitar. Navnet har de stjålet fra den mexicansk
drugkult, der lemlæstede og ofrede op mod femten mennesker i okkulte ritualer, i grænsebyen Matamoros, tæt på Texas, i slutningen af 1980’erne. Drabene
tager bandet naturligvis afstand fra. I et interview hedder det; ”It’s
just a fucked up name that suits a fucked up musical aesthetic.”
Orkestret har to år på
bagen, en ep og i begyndelsen af næste år udkommer debutpladen på Mastermindrec. Viby-mærket, der har udsendt materiale med så forskellige orkestrer, som
Melting Walkmen, Jørgen Teller & the Empty Stairs, Singvogel, Cola Freak, Angkor
Wrack og Powersolo. Bare for at remse en lille bunke op.
Narcosatanicos optrådte her i weekenden til Oslo Psych Fest. Her en anmeldelse af koncerten.
Lyt med nu på torsdag, d. 12. december,
mellem kl. 18-20. 98.9 FM eller stream os direkte.
Dagen efter spiller bandet til A Demonic Psych Night i Dæmonens Port, med disse navne på plakaten:
1 kommentar:
Nice, Kan huske jeg så dem på Basement med Dogmatist.
Send en kommentar