Hvor mange orkestre kender du fra
fodbold- og universitetsbyen Leicester i East Midlands i England? Ingen var min
første tanke. Men så dukkede der alligevel et par stykker op. Det allerførste var
skønne Cornershop, 70’er revival-fænomenet Showaddywaddy kommer også fra byen,
ligesom 80’er grupperne Gaye Bykers On Acid og Diesel Park West gør. Af nyere
bands kender jeg vist kun Kasabian. Det er dog blot af navn. På stående fod kan
jeg ikke huske et eneste nummer med dem. Før min uvidenhed for alvor løber af
med mig, vil jeg også gerne nævne do-it-yourself postpunk-ensemblet The Deep
Freeze Mice, som var den fundamentale årsag til, at jeg kom til at tænke på
Leicester.
The Deep Freeze Mice blev dannet
i 1979, og nåede i deres ti-årige levetid at udgive ti plader. Alle på deres
eget selskab, de tidligste på Mole Embalming Records, senere på Cordelia
Records. At kalde dem postpunk er nok for meget sagt. På den anden side, Television
Personalities og Half Man Half Biscuit går under samme etikette, og det er mest
af alt disse orkestre, jeg tænker på, når jeg hører The Deep Freeze Mice. Det
vil altså sige, småskæv, skør popmusik med irrationelle og surrealistiske
tekster. Som eksempelvis ‘Teenage Head In My Refrigerator’ eller ‘Emile Zola’:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar