Blogger Widget

søndag den 31. august 2014

Khun Narin’s Electric Phin Band


Jeg besøger jævnligt bloggen Dangerous Minds. Den er morsom og tankevækkende og så har den det med at hive obskure ting frem fra det kulturelle overdrev. Forleden skrev bloggen om en mand, som har bygget Fawlty Towers i LEGO. Og sådan kan jeg næsten blive ved. Det var også der, jeg fandt ud af, at man på youtube kan se hele Mel Stuarts dokumentarfilm om 1972-Wattstax-festivalen og det afroamerikanske samfund i bydelen Watts i Los Angeles.

Til gengæld gik det min næse forbi, da Dangerous Minds for knapt et år siden, på forunderligvis havde fundet en video med det thailandske landsbyorkester, Khun Narin’s Electric Phin Band. Khun betyder hr. og phin guitar. Det giver jo sig selv. For seks måneder siden fik den amerikanske producer Josh Marcy, ad snørklede omveje, fat på bandet og foreslog dem at indspille en plade. Først var lederen Khun Narin tilbageholdende, men han lod sig dog overtale. Her er resultatet:


Ingen kommentarer: